Bürkert Global

Bürkert Logo


Søg Bürkert Website

Søg efter type  
Søg efter tekst  

maj 28, 2007

Bürkert Danmark fejrer jubilæum

40 år i markedet - og stadig på forkant med udviklingen

I september sidste år rundede Bürkert koncernen 60 år, og den 17. maj i år var det 40 år siden det danske datterselskab blev etableret. Selv om Bürkert således har rundet et par hjørner, er firmaet stadig på forkant med udvikling af innovative produkter til automationsløsninger i procesindustrien.

Selve Bürkert koncernen blev grundlagt i Tyskland i 1946 af Christian Bürkert, som udviklede og fremstillede nyskabende produkter som f.eks. fodvarmere, ovnreguleringer og termostater til kuvøser. Disse produkter opfyldte datidens behov, men virksomheden valgte senere at fokusere på ventilteknologi og blev hurtigt et internationalt synonym for magnetventiler til industrien.

Med sine visioner, nyskabende evner og enorme energi opbyggede Christian Bürkert en blomstrende virksomhed, i Tyskland og etablerede derefter salgsselskaber rundt om i verden, og det danske markedsselskab var blandt de første datterselskaber, der blev etableret udenfor Tyskland..

I dag leverer Bürkert foruden det omfattende program af ventiler også et bredt sortiment af produkter til automatisering af processer, f.eks indenfor vandbehandling, fødevareindustrien, pharmasektoren og analyseindustrien.

Med baggrund i det brede sortiment tilbyder Bürkert endvidere kundetilpassede løsninger og systemer, lige fra det helt enkle system med sammenbygning af standardkomponenter til udvikling af løsninger, der er designet specielt til kundens behov. Der blev i 2003 etableret egen systemafdeling i Herlev, som har løst mangeartede opgaver for industrien.

Bürkert Danmark beskæftiger i dag 24 engagerede medarbejdere indenfor områderne indkøb, salg, systemafdeling, lager, service & montage.

Top of Page    PDF    Print